Lavt fast honorar. kr. 280 til kr. 450 pr. time.
Vores honorar for disse vikar ydelse ligger på niveau med hvad der betales, i normal løn inklusiv sociale ydelser og feriepenge, ved tilsvarende stillinger. Du sparer dyre konsulenthonorarer og får samtidigt udført effektivt produktivt arbejde. Mens vi løser opgaverne i virksomheden, vurderer vi sammen med ledelsen eller ejeren, hvorvidt stillingen skal genbesættes eller måske omdefineres. Dette er en meget omkostnings effektiv måde at restrukturere og optimere sin organisation.
Vi laver gerne en aftale, hvor vi arbejder på tværs med flere områder samtidig. Regnskab, IT og CRM hører ofte tæt sammen i mindre virksomheder. Det afgørende er, at virksomhedens medarbejdere arbejder så effektivt som muligt mod kunderne og skaber mere omsætning fremfor flere omkostninger.
Økonomi/regnskab
Er din virksomhed i en omstrukturering? Ønsker du at fjerne faste omkostninger? Har du mistet din regnskabschef eller bogholder, eller bare ønsker at få ryddet op i regnskabs og administrationsafdelingen, går vi gerne ind og agerer økonomi/regnskabschef i en given periode. I perioden, som kan vare fra 2-6 måneder i et bestemt aftalt timer pr. uge, vil vi løse de daglige opgaver og samtidig med friske øjne kunne effektivisere den regnskabsmæssige administration. Regnskab og økonomistyring i dag er en ganske anden ting end bare for få år siden. Den nye teknologi giver din virksomhed, dine kunder og dine leverandører helt nye muligheder for at automatisere tidligere tunge processer. Jeg kommer med 35 års erfaring fra ledende stillinger i flere store danske og amerikanske virksomheder. Jeg har selv startet og ledet og bygget en større dansk IT konsulentvirksomhed op fra bunden. jeg solgte virksomheden i 2012 og har siden virket som rådgiver og konsulent inden for regnskab, IT, ledelse og salg.
IT
I en given periode sætter vi os bag skrivebordet i IT afdelingen. Her hjælper vi med at få struktur på igangværende projekter, infrastruktur, leverandørstyring og hjælper med at udforme en målrettet IT og sikkerhedsstrategi. Vi vurderer sammen med ledelsen hvordan IT afdelingen fremover skal struktureres og hvad der skal løses i virksomheden og hvad der skal outsources. Flere og flere køber idag IT efter behov og forbrug og sparer mange penge ved ikke at skulle have fast ansatte i IT afdelingen.
Salg
Vi kommer ind og vurderer salgsafdelingens organisering, størrelse og effektivitet. Vi laver en salgsstrategi, hvad enten der er tale om målrettet “Key Account Sales”, eller “Back-Office/After Sales”. Vi vurderer i hvilket omfang CRM systemer kan anvendes, hvordan man vurderer potentiale og hvordan ledelsen enkelt kan følge op på målsætninger og budgetter.
Salgsressourcer er ofte meget dyre set i forhold til omsætning og indtjening. Vi kan sikre at virksomhedens ressourcer bruges optimalt i et tæt samarbejde medarbejderne imellem.