Strategiarbejde
Har din virksomhed en klar strategi og er den kommunikeret ned i organisationen? Mange virksomheder har problemer med at få alle medarbejdere til at arbejde i samme retning og dermed løfte i et effektivt fællesskab. Medarbejdere efterspørger mere information og reagerer negativt på beslutninger, som træffes af ledelsen. Det er ikke fordi medarbejderne ønsker at modarbejde ledelsen, men et udtryk for at man ikke kender eller forstår strategien og at strategien ikke er operationelt implementeret ned gennem organisationen. Mellemledere kan ofte ikke forklare sine medarbejdere, hvorfor ledelsen agerer, som den gør.
Ledelsen har typisk en udmærket strategi, men har ofte problemer med at få den kommunikeret ud i organisationen. At få strategien gjort operationel er ofte en vanskelig opgave.
Xabia Group hjælper med at formulere strategien i et klart og enkelt sprog. Vi hjælper med at gøre strategien operationel og kommunikere den ned i organisationen. Ligeledes hjælper vi med at tilpasse styringsværktøjer som opfølgning af budgetter og målsætninger. Det er afgørende at medarbejdere og ledelse har samme enkle mål at følge op på og samme resultater at arbejde med. Vi sikrer transparens så alle kan følge den fælles strategi og de individuelle målsætninger.
Bestyrelsesarbejde
Stifter og indehaver af Xabia Group, Claes Jensen sidder og har gennem mange år siddet i flere bestyrelser i erhvervslivet og i almennyttige Fonde. Vi tilbyder professionelt bestyrelsesarbejde til mindre som mellemstore selskaber. Vi har stor erfaring i at varetage aktionærer og familieejeres interesser.
Det er afgørende at ledelsen får løbende input fra eksterne erhvervsfolk. Det at drive forretning i 2018 er under voldsom forandring, ikke mindst de klassiske handelsmønstre er under pres og udsat for store ændringer.
Kontakt Claes Jensen på e-mail: cjensen@xabia.dk eller mobil 27 58 04 62 og få en uforpligtende snak om bestyrelsesarbejde i din virksomhed.